| Varanasi er en af Indiens helligste byer ved Ganges-floden. Da vi ankom, var rickshaw-chaufførerne ved at komme op at slås om os, temmelig ubehagligt. Det lykkedes os dog at ryste dem af os og finde en mere afslappet chauffør. |
|
|
Vi kom frem til det hotel, som vi havde udset i guidebogen, uden en af de mange kommisionsjægere. Når folk fik øje på os med vores rygsække og spurgte, om vi ledte efter et hotel, sagde vi bare, at vi var ved at forlade byen - det virkede åbenbart. Vi var lidt stolte af os selv (måske udbyttet af 2 måneders erfaring). |
| I dag gik vi så en tur langs ghats'ne ved floden. Der var en masse aktivitet med indere, som skulle ned og bade eller hente hellig vand fra floden. Floden skulle være overdrevent forurentet, men det så faktisk ikke så slemt ud. |
|
|
Efter at have set et af ligafbrændingsbålene nede ved floden, mistede man dog enhver lyst til en dukkert. Mærkeligt at se døden håndteret på den måde... I en af de smalle gader måtte vi også gå ind til siden for et ligtog, dvs. et par syngende mænd med en bambusbåre og et lig viklet ind i orange og farvestrålende klæder. |
| Byen skilder sig en del ud, idet man kan mærke, at mange indere valfarter hertil. Man ser mange sjove typer i gaderne, hellige maend osv. De vestlige turister falder faktisk lidt i baggrunden. |
|
|
Inden vi forlod Varanassi tog vi som sagt en lille sejltur på Ganges tidelig om morgnen. Der var gang i den helt store morgenvasker - både tøj og mennesker, der blev skrubbet godt ind i sæbe. Undervejs på sejlturen satte vi to blomsterdekorationer med lys i på floden. |
| Nede ved afbrændingsghats'ne var der stadig gang i bålene. Vi så manden, som passede bålet, rage til det forkullede lig, som om det var et stykke træ, der skulle ligge bedre på bålet for at brænde - et lidt uhyggeligt syn. Mens vi sejlede forbi, kom de også med en ny båre. |
|
|
Manden, der roede, fortalte, at det koster 1000 rs for at blive brændt med træ og 300 rs for at blive brændt elektronisk (det har man indført pga. forureningen). Døde hellige mænd og babyer bliver dog bare smidt direkte i floden... Åbenbart ingen, der vil betale for afbrænding af dem. |
| Det var også interessnt at se en masse mænd på række stå og hamre vasketøj mod dertil anrettede sten. Oppe paa trapperne laa de lange farverige sarier etc. og toerrede. Der skulle to maend til at vride en sari. |
|
|
Ved solnedgang i Varanassi så vi den helt store religiøse forestilling nede ved den centrale ghat. Der var en række brahmin præster, som udførte nogle hellige ritualer. Det startede med at de blæste i store konkylier. Derefter lavede de symmetriske bevægelser med hænderne og holdt forskelle genstande op, f.eks. røgelse, store lysestager, vifter, helligt vand osv. |
| De samme bevægelser blev gentaget med hver genstand mod hvert verdenshjørne, og imens ringede de hele tiden med klokker i den anden hånd. Det hele havde en meget meditativ virkning. Under forestillingen var folk nede og sætte lys og blomsterkæder på floden etc. Et stemningsfuldt syn i mørket. |
|
|
Vi så forresten også skaldede damer i Varanassi. Heine mener, at det nok er en del af et renselsritual, når de for første gang skal ned og bade i Ganges. Ja, religionen fylder en del i indernes hverdag. |
| Fra Varanassi tog vi et nattog til Moradabad, hvor vi ankom kl. 3 om natten. Vi var lidt spændte på, hvordan ventetiden ville gå der, inden vi kunne komme videre med et morgentog til Ramnagar. |
|
|
Banegården var da også fyldt med sovende mennesker, men der var heldigvis også vagter og tjai-stalls, som var åbne, så vi følte os ok trygge. Lidt vildt at opleve en banegård i Indien om natten, det er altså ikke som at ankomme med det sidste tog til Nyborg station, som Heine sagde... |
|
Næste rejsebeskrivelse |
|
