Udaipur - Den romantiske by. 16. marts 2005 Efter Mandu tog vi en sovebus (eller liggebus, som vi hellere ville kalde det, for det var ikke en uforstyrret søvn pga. den bumpede vej, - sjovt at flyve vandret op i luften i stedet for lodret fra et sæde, hvis I forstår…) fra Indore til Udaipur ca. 400 km.

Vi syntes dog, at det har været en klar fordel at rejse i privatbusser om natten i stedet for at skulle gennem tumultet på de lokale busstationer.

Skiltene langs bjergvejene er desuden ret opfindsomme, vi har bl.a. Set ‘Control your nerves on curves!’ og ‘Short cut may cut short your life’. Det vakte også meget morskab, da vi i en by så et skilt med en streg over et båthorn, ikke lige et skilt man så ofte ser hjemme i DK…

Da vi ankom til Udaipur passerede bussen to elefanter i gaden! Det er den første by, hvor vi har set folk ride på elefanter i gaderne, sjovt nok.

Uden for vores hotel så vi desuden også vores første slangetæmmer, da vi var ved at tjekke ind. Vores hotelværelse er ret luksusagtigt, lyst, nyt og pyntet med farvede glasmosaikker.

Byggestilen i byen er i det hele taget meget romantisk med små elegante balkoner, buer og søjler.

En af dagene tog vi en rundtur i byens palads, hvor flere af værelserne også var dekorerede med spejl- og glasmosaikker. Meget fascinerende, ikke mindst nogle store smukke mosaikpåfugle på væggene i en af paladsets mange små hyggelige gårdhaver.

Faktisk skulle nogle scener fra James Bond filmen ‘Octopussy’ være optaget i Udaipurs fine paladser. Eneste minus ved stedet er, at byens store sø er fuldstændig udtørret på denne tid af året. Så nu kan man gå ud til de to øer i stedet for at sejle.

Vi har også været oppe på et udsigtspunkt i byen og set den flotte solnedgang. Udaipur er omringet af bjerge til alle sider, smukt.

En eftermiddag tog vi en rickshaw op til Monsoon Palace, et palads på en bjergtop lige uden for byen. Paladsets byggestil mindede om resten af byens med romantiske vinduesbuer, balkoner osv. Det var dog ret forsømt og helt tomt.

Fra Monsoon Palace var der en rigtig fin udsigt både ud over bjergene og ind mod byen. Vi så solnedgangen fra paladsets terrasse - meget idyllisk.

Inden vi forlod Udaipur, lykkedes det os at se store, hvide flamingoer nede ved det vand, der trods alt var tilbage i den udtørrede sø. De så sjove ud med deres lange tynde ben og det kraftige, bøjede næb forenden af den lange hals.

Da vi så et par af dem flyve, kunne vi se, at de også var lyserøde på vingerne. Hmm... fedt - flamingoerne gjorde ikke indtrykket af byen mindre romantisk.

En af dagene gik vi ud til den "ø", der lå længst væk. Hotellet på øen var dog lukket, så drømmen om en kold sodavand derude røg sig en tur. Det var sjovt med bådene, der stod på den tørre jord. Jorden havde nærmest slået sprækker, og nogle af revnerne var ret dybe. Det så sjovt ud, mindede os om en øde savanne...

Næste rejsebeskrivelse