Jaisalmer - Kamelsafari. 21. marts 2005

Selv det at sende noget fra et posthus i Indien er en oplevelse. Først går man til en skrædder, der syer hvidt stof rundt om pakken, nogle gange forsejler skrædderen også pakken med rødt voks.

På posthuset kan man godt risikere at skulle stå i to køer, først for at få frimærker og derefter for at få lov at aflevere pakken, efter at man har klistret frimaerker på, men så får man også en lille kvitering (tadah).

Vi har også været ude for at skulle udfylde en tolddeklaration, og da man ikke kunne få ordentlig besked første gang, og køen var på ca. 15 sammenpressede mennesker, blev det et helt formiddagsprojekt at få sendt en pakke af sted.

Bare det at få plads til mængden af frimærker på pakken er et projekt for sig selv! Ja ja, så det er dejligt at høre, at tingene trods alt når frem til Danmark oven på alle anstrengelserne :-)

Fra Udaipur tog vi en natbus til Jaisalmer. Vi skulle dog skifte til en siddebus kl. 6 om morgenen. Landskabet vekslede igen dramatisk fra, hvad vi tidligere har set i Indien. Det var tydeligt, at vi var ankommet til Rajasthan, ørkenen. I den sandede jord voksede kun små tørre buske og træer.

Indimellem så vi kameler stå og gumle på træerne. Der var også et stort område med vissengrønne militærtelte. Jaisalmer ligger ca. 150 km. fra den Pakistanske grænse.

Vi kan dog også mærke, at vi igen er kommet til et meget turistet område i Indien, der er fx gode forbindelser med privatbusser mellem byerne. På busstationen i Jaisalmer blev de ivrige hotelejere endda holdt tilbage af betjente, så man kunne stige af bussen i fred og ro. Det var lidt komisk at opleve, men også helt rart.

Vi fandt et rigtig hyggeligt hotel i Jaisalmer, der lå inden for fortets mure. Det er sjovt, at folk stadig bor inden for fortets mure, og det var meget stemningsfyldt at finde vej rundt i de smalle, labyrintagtige gader.

Hele Jaisalmer er bygget af lysebrune sandsten, så man kan sagtens forstå, at byen bliver kaldt for "den gyldne by". Byggestilen var ligesom i Udaipur meget charmerende med elegante balkoner og dekorerede vinduer.

Selvom det er et valfartsted for turister, herskede der alligevel en utrolig afslappet og lokal stemning i byen. Rigtig hyggelig faktisk. Den sidste morgen på hotellet ventede vi fx en hel time på to spejlæg, hmm... det sker vist kun i Indien (- måske de ventede på, at hønen skulle lægge æg?)

Kamelsafari Fra Jaisalmer tog vi på en 3 dages kamel-safari tur ud i ørkenen. En ting vi havde snakket om hjemmefra, og som vi var meget spændte på.

Først kørte vi i jeep i en halv time, og så lå der pludselig 3 kameler og ventede i sandet midt i ingenting. Der var to guides, Serra på 26 år, der snakkede fint engelsk, han havde været kamelfører i 10 år, og så Duwe på 16 år, der ikke talte engelsk endnu, og som nok var ved at blive oplært.

Den unge fyr havde dog allerede fint styr på kamelerne, men de virkede nu også ret stilfærdige. Der var lidt forsyninger med i jeepen, som blev pakket ned i kamelernes halmsække. Det må være lidt af en kunst at få det hele til at balancere så fint over den puklede ryg...

Vi fik en kamel hver, og så deltes de om den sidste. Det var sjovt at sidde på kamelen, ikke mindst når den skulle rejse sig op. En kamel er temmelig høj (!), så når den først rejser bagdelen, gør højdeforskellen, at man sidder ret akavet i et par sekunder, inden den får rejst forkroppen også.

Det virker lidt som om, at de lange ben kan foldes 3 steder. Vi følte os ret trygge deroppe, men man skulle dog passe lidt på de høje stikkende træer, som kamelen åbenbart ikke havde noget imod at gå tæt forbi.

Det var begrænset, hvor længe vi kunne holde til at sidde på kamelen af gangen. Efter to timer med spredte ben over den brede ryg trængte vi virkelig til en pause. Første gang vi kom af, var vi helt hjulbenede, og der gik lidt tid, inden vi kunne gå rigtigt - av av.

Vi red som regel 2-3 timer om formiddagen med en kort pause undervejs ved et vandsted/brønd, derefter holdt vi en lang middagspause i skyggen af et træ fra ca. kl. 12 -15.30, og så red vi videre igen i 2-3 timer, inden vi slog lejr for natten.

Den lange frokost pause var nødvendig, da det ellers var for varmt at opholde sig i direkte sol. I frokostpauserne lå vi og slappede af på et tæppe, mens guiderne samlede brænde til et lille bål. De lavede tjai og varm mad til os, total god service.

Kamelerne blev befriet for oppakningen i pauserne og gik rundt og gumlede på træerne - dog med 'benlås' på, så de ikke kunne rende for langt væk.

Undervejs så vi bl.a. en lille flok hjorte, en blå påfugl i en busk, masser af fugle og ikke mindst en del geder, som støvsugede ørkenen for alt spiseligt. Det så sjovt ud, når gederne stod på bagbenene for at nå de grønne blade på et lille træ.

I en af pauserne kom et par gedehyrder og snakkede med guiden. Den ene ville lægge arm med Heine, og Heine vandt de første 3 ud af 4 gange, og han lavede remis mod guiden. Rimlig godt gået, når man tænker på, hvor meget fysisk arbejde, de er vant til i forhold til os.

Derudover så vi af og til store hvide knogler i sandet, - total ørkenagtigt! Der var også mange kæmpestore, tykke kaktusbuske, som var perfekte til toilet - altså bagved dem!

Vi kom også forbi nogle små ørkenlandsbyer, der var ikke mange huse i sådan en by. Nogle af hytterne var helt runde med spidst stråtag. De små, lave huse var klinet med sand og kolort. De mindede os om ørkenboligerne i StarWars-filmene... interessant. Børnene havde dog allerede lært at sige: "Choclate? biscuits? One ruppie?" - øv.

Den første nat camperede vi med 3 andre safari-grupper i nogle små sandbakker. Der var folk fra alle verdensdele, Mexico, Argentina, New York, Canada, Finland, Kina og selvfølgelig Indien - meget inspirerende.

Vi havde rom og cola med, som vi drak rundt om bålet, mens vi så et par stjerneskud. Det var fuldmåne, så det blev ikke rigtig mørkt om natten, hvilket guiden sagde, var en god ting. Når der ingen måne var, var der nemlig større sandsynlighed for at møde slanger og skorpioner - puha, så følte vi os lidt heldige.

Nogle af de andre turister havde købt en ged, som blev slagtet lidt uden for lejren. Vi havde ikke lyst til at se det tæt på, men vi fulgte med på afstand og så skindet blive flået af og hovedet skåret af. Ret ulækkert med indvoldene, der lå i sandet bagefter, - gad vide, hvilke dyr det ville tiltrække?

Om natten blev det temmelig koldt, men de havde nogle gode tykke tæpper med til os, så vi frøs slet ikke, selvom vi sov under åben himmel. Om morgenen vågnede vi ved solopgang og fik serveret morgenmad "på sengen" - ren luksus.

Midtvejs på turen nåede vi frem til nogle store sandbakker, hvor der ingenting voksede, det var det nærmeste vi kom på "rigtig" ørken landskab. Vi gik op for at se udsigten. Det var hårdt at gå i det bløde, fine sand.

Den anden dag fik vores guider kamelerne til at løbe. Det var temmelig grineren, selvom det gav nogle ordentlige klask bagi, når man røg op og ned i sadlen. Vi syntes dog, det var lidt synd at overanstrenge kamelerne, og de gad vist heller ikke rigtig. Det forstår man egentlig godt, hmm... 40 graders varme!

Den anden nat camperede vi for os selv, og de to guider sang ørkensange for os, mens de trommede på en tom vanddunk, meget stemningsfyldt og god ørken-underholdning.

Den sidste dag blæste det voldsomt, mens vi holdt frokostpause. Sandstormen fik pludselig ørkenen til at virke meget baskere. På et tidspunkt kunne man næsten ikke engang se de nærmeste buske, fordi der var så meget sand i luften.

Vi havde sand alle vejne, og vi begyndte at glæde os til at komme hjem til hotellet og få et bad. Alt i alt en fantastisk safaritur i ørkenen, der levede helt op til forventningerne. :-)

Holi Om aftnen da vi kom hjem til Jaisalmer, var der store bål i gaden og folk sang og trommede. Det var nemlig aftnen før indernes store holi-festival.

Holi-festivalen er kendetegnet ved, at alle kaster med farver, men det var dog først dagen efter, at det rigtig gik løs. Dagen før vores kamelsafari havde vi fået en forsmag på farve-krigen.

Nogle små drenge havde nemlig placeret sig på borgmuren ved indgangsporten, hvorfra de angreb de forbipasserende. Lidt ligesom i gamle dage - det var bare ikke kanonkugler, men farver de skød med... Heine blev ramt temmelig meget på ryggen, så resten af dagen måtte vi flere gange vende om i gaderne, når vi fik øje på børn med farver.

Da vi kørte hjem med jeepen fra safarien, havde nogle drenge desuden blokeret vejen med store sten, for at de kunne give de forbipasserende farver. Vores chauffør blev dog hurtig klar over situationen, så han kørte off road og jordede forbi blokaden.

På selve holi-dagen tog vi vores grimmeste tøj på og vovede os ud for at deltage. Der gik heller ikke længe, inden vi blev dynget til med farver. Folk kastede desuden vand på os, for at farvepulveret kunne sidde bedre fast.

Det gik især ud på at gnide farve på kinderne af hinanden, men det kom også i håret og på tøjet. Det var et meget specielt syn at se alle, voksne mænd, børn og gamle være dækket til af rød, lilla, gul og grøn farve.

Gaderne var fyldt med farve, og selv de hellige køer fik farve på sig! Man kunne desuden ikke umiddelbart se, om folk var indere eller turister, fordi farverne dækkede hudfarven.

Folk var flinke til at give os en håndfuld farve, så vi også kunne kaste lidt farve på folk. Det var meget sjovt og interessant at opleve. Farverne ville dog ikke helt gå af i badet bagefter, saa vi har stadig lyserøde spor på kroppen fra festivalen. "Happy Holi!"

Næste rejsebeskrivelse