Mandu - Ruiner fra "the Mughal empire".
14. marts 2005


Efter Lonar tog vi en natbus fra Aurangabad til Indore. Privatbussen havde nogle meget mere behagelige sæder end de offentlige busser!
Ruiner af Baz Bahdurs palads fra år 1509.
Heine på en sjov trappe ved Rupmatis pavilion. I Indore tog vi straks videre til Mandu, en lille hyggelig by i et klippelandskab. Mandu har tidligere været en hovedstad, så der var mange store, gamle ruiner.
Vi lejede cykler og tog ud og så ruinerne, som ofte var placeret på nogle flotte udsigtspunkter. Der var kun håndbremser på cyklerne og slet ingen ringklokke, øv. Udsigt over det flade landskab fra Rupmatis pavilion.
Geder på spring ved ruiner syd for landsbyen. Vi blev enige om, at den manglende ringklokke var en alvorlig konstruktionsfejl i Indien, hvor alle ellers ringer og dytter konstant.
Byens børn råbte ‘bye bye’ efter os i stedet for hallo… Hmm, gad vide, hvad der var gået galt i deres engelsk undervisning, eller også var det måske bare en avanceret form for humor? Stor bue i en gammel forretningsbygning.
Gammel stor brønd med trapper, buer og nicher. Indere arbejder på at vedligeholde brønden. Det er sjovt, som man nogle gange føler, at hele befolkningen i de små byer får hilst på os, og det sker endda steder, hvor de er vant til turister.
Mandu havde også et flot Jaintempel, det var vist ret nyt og lavet af hvid marmor, meget stilfuldt. Ved siden af templet var der et billedgalleri, der vist forestillede nogle af de religiøse myter samt anviste den “rigtige” levestil. Jama Masjid set fra Ashrafi Mahal i Mandu.
Gårdspladsen i Jama Masjid, stor moske fra år 1454. Desværre kan vi jo ikke læse hindi, så vi måtte selv regne ud, hvad det betød, når der fx først var et billede af en mand, der drak og derefter et billede af en mand, der lå på gaden, mens en hund tissede på ham… he he.
Næste rejsebeskrivelse
Free Web Hosting