Lonar - Meteorkrater. 11. marts 2005

Vi tog også en tur ud til Lonar, hvor der ligger et stort meteorkrater. På vejen kom vi forbi en masse bomuldsmarker, og vi så ‘bjerge’ af hvidt bomuld ved nogle lagerbygninger.
Udsigt over meteorkrater fra hotellets terrasse i Lonar.
Heine på toppen af kanten til meteorkrateret. Selve meteorkrateret var vildt fascinerende. Det var stadig meget markant med en omkreds på ca. 6 km og stejle klippeskrænter på ca. 130 m. ned til en rund sø i bunden.

Vi gik hele turen rundt om søen, og der var masser af aber, der larmede i træerne.
Lidt forstyrrende, da vi var en anelse bange for tigre og slanger efter turen i zoo igår, he he. Det farligste vi så, var dog nogle mutant bier, - det er helt overdrevet, så store bi-boene er i Indien. På jorden under bi-træet lå der en kubeskal fra deres honning, sjovt nok. Stort flot træ med hvepseboer.
Træerne nede ved søen er døde, fordi vandet er usædvanligt saltet. Helt nede ved vandkanten var træerne dog gået ud, hvilket skyldtes at vandet er ualmindeligt saltet. De døde træer gav stedet en ret speciel stemming. Udover en masse fugle på søen så vi også grønne papegøjer og et par flotte blå påfugle dernede.
Langs søen lå der desuden små ruiner af templer, ellers var der ikke rigtig noget bebyggelse der. I det ene hjørne lå der dog lidt bananpalmemarker, og vi blev inviteret på chai/te sammen med ‘bønderne’ i et lille blåt telt (gad vide, om det var der, de boede?). Solnedgang over meteorkrateret i Lonar.
Oksekærre i Lonar, hornene er malede blå. En kvinde puttede blade osv. i en lille gryde over bålet, og da der kun var 3 skårede kopper, fik vi serveret først og de andre bagefter. Meget sjov oplevelse, selvom vi ikke talte så meget sammen. Det var vist kun den ene, der kunne noget engelsk.



Næste rejsebeskrivelse
Panorama billede fra toppen af krateret. Panorama billede fra toppen af krateret.
Free Web Hosting