Fra Orchha tog vi til Khajuraho, hvor vi så nogle meget berømte templer fra år 950 -1050. Templerne er især kendt for deres erotiske skulpturer. De var dog ikke helt så fremtrædende som forventet, de var diskret placeret mellem krigs- og jagtscener, musikere, dansere osv.
Tilgengæld var de ret heftige med både gruppe-, oral- og endda dyresex! Hmm... og vi synes, at vi lever i et pornoficeret samfund i dag?! Ikke lige det man ellers forventer at se i forbindelse med en religiøs bygning.
Skulpturerne var generelt smadder flot kunstværk med små fine detaljer og flot proportionerede.
I Khajuraho oplevede vi også, at en restaurant kørte med to menukort, da retterne pludselig var meget dyrere end dagen før. Vi brokkede os dog højlydt og fik så det billigere menukort udleveret. Typisk Indien.
Vi snakkede også med en franskmand, som boede på samme hotel som os. Det viste sig, at han betalte 700 rs for et værelse, mens vi kun betalte 100 rs, hmm... han var temmelig rystet.
Ejerne havde dog også sagt, at vi ikke skulle fortælle, hvad vi gav for værelset, men det kunne jo lige så let være skidt som godt, hvis I forstår. Vi var dog glade for, at det ikke var os, der var blevet taget ved næsen denne gang.
I Khajuraho oplevede vi desuden et interessant fænomen. Tusindvis af grønne papegøjer kom og slog sig ned i nogle høje træer ved solnedgang. Det var helt vildt som de larmede, og det så sjovt ud, at de tidligere næsten nøgne træer (pga. tørken) pludselig så ud til at være fyldt med blade.
Lyset var dog for dårligt til, at vi kunne se deres grønne farve, men vi kunne kende dem på deres haler og deres skrapende lyde.
Vi stillede så vækkeuret og stod op 5.15 for at se dem lette igen ved solopgang.
Lyset var dog ikke bedre på det tidspunkt, men det var stadig en oplevelse, at se de store flokke lette og flyve hen over hovedet på os. Senere fandt vi små grønne fjer under træerne, så det var vores bevis på, at det var tusindvis af grønne papegøjer, vi havde set :-)
Vi har nu også begge haft hver vores dag med mavebesvær, men det var jo forventelig efter 2 måneder i Indien. Vi er bare glade for, at det ikke har været værre. Varmen er dog begyndt at gå os en del på, og manglen på frisk luft bliver ikke bedre af, at byerne tit stinker forfærdeligt.
Vinden om eftermiddagen kan man heller ikke rigtig bruge til noget, da vindpustene bare er som varm ånde på huden... Vi klarer os dog ved at køre efter samme strategi som de lokale og som på vores kamelsafari, dvs. siesta i middagstimerne. Det betyder dog også, at vi for tiden står ret tideligt op for at få noget ud af formiddagen.