Palolem - Bambushytte på stranden. 15. feb. 2005

Vi er nu i Palolem en sydlig strand i Goa. Vi har fået ok styr på at tage de lokale busser. Busstationerne er lidt hektiske, og billetkontroellerne råber destinationen og banker paa dørene, mens chaufføren gasser op uden at køre. En slagsteknik, der åbenbart virker, for busserne bliver hurtigt fyldte.

Palolem er nok den smukkeste strand, vi nogensinde har set. En bugt med det hvideste sand omkranset af palmer og med bjerge i baggrunden. Vandet er dejligt varmt, og vi bader hver dag. Det bliver svært at rejse videre herfra, så mon ikke vi tager en dag eller to ekstra end planlagt.

Vi bor i en lille bambushytte på pæle på stranden mellem palmerne. Det koster under 30 kr. pr. nat. Her er et stort udvalg af restuaranter og mange turister (vi har da også hørt et par enkelte danske stemmer). Vi spiser tilsammen for ca. 70 kr. om dagen her inklusiv øl og vand (lidt dyrt i forhold til Indien).

I den nordlige ende af stranden ligger en lille ø, som man kan gå ud til ved lavvande. Vi udforskede de små stier og fandt vej til toppen, hvor der var en fin udsigt. Vi kom også om på den anden side af øen, til trods for at man nogle gange var I tvivl om, hvorvidt det var en sti, man gik på. Her kunne man både se mod nord og syd.

Da vi skulle tilbage til fastlandet, var det blevet højvande. Vi havde dog badetøj på, så det gjorde ikke noget, at vi blev våde. Det var dog noget andet med kameratasken. Hmm.. lidt af et projekt. Bølgerne slog ind over de sten, som man skulle gå på. Vi klarede den dog ved skiftes vis at gå fremad, finde balancen og holde tasken højt op i vejret, mens den anden gik et stykke fremad…

Næste dag begav vi os på endnu en gåtur. Vi havde hørt om en lille strand, som man normalt sejler ud til, men som man vist også kunne gå hen til. Det viste sig dog, at vejen hurtigt blev til en smal sti, som førte over et bjerg. Vi var bange for at glide i de visne blade og blive bidt af røde skovmyrer. Vi havde hver en pind, som vi slog med på stien for at skræmme eventuelle slanger og andet godt væk.

Vi havde ikke vand nok med, og da vi næsten havde nået toppen, og stien fadede ud, blev vi enige om at gå tilbage. Vi havde kun mødt et par enkelte indere med brænde, som ikke kunne snakke engelsk. Da vi kom tilbage, købte vi en liter vand på den første café, som vi delte på ca. 10 minutter. Caféejeren nævnte desuden noget om tigere i området… hmm… svært at forholde sig til. Vi så en lille flok aber på turen og en nærmest turkis fugl nede ved floden.

Vi hørte senere om, at nogle havde gået til stranden på klippestenene langs vandet, det havde taget 4 timer bare den ene vej. En inder i en butik, hvor vi købte after sun, blev så overvældet over vores forsøg på at gå til den berømte strand, at han gav os en flaske vand helt gratis. Dejligt at møde den form for venlighed, her hvor de ellers alle forsøger at tjene på turisterne. Bare man går ned på stranden, bliver man spurgt, om man skal bruge en taxi, hmm… ikke så meningsfuldt.

I dag gik vi til to strande syd for Palolem. De var mere øde og lokale end der, hvor vi bor. Vi købte en vandmelon, som Heine skar ud med sin lommekniv. En hellig ko kom forbi og var meget interesseret i melonskallerne. Til sidst blev den for nærgående og slikkede Heine på benet. Han blev nødt til at tage den i hornene for at holde den væk, og Karen forsøgte på bedste vis at sige “nej” til den på hindi.

Enten forstod den det ikke, eller også var den ligeglad, vi blev i hvert fald nødt til at gå videre for at kunne være i fred. Vi fandt et nyt sted på nogle klippesten, men misandten om der ikke pludselig dukkede en ny ko op bagved os på klippen. Imponerende at den kunne komme derop.

Den ville ned til os, men vi var bange for, at den ville falde, så vi kastede skallerne op til den. Til sidst rutchede den ned til os alligevel, men der var vi heldigvis færdige med vores vandmelon og kunne gå videre. Som sagt bliver vi her nok endnu et par dage og slapper af på stranden, inden vi tager videre syd på til Gokarna og Jog Falls.

En af de sidste dage i Palolem tog vi på delfintur i en lille lokal båd, der var bare os to og styrmanden. Vi havde ikke hørt om andre, der rent faktisk havde set delfiner, men vi tog chancen, for en bådtur ville jo være flot under alle omstændigheder. Vi tog af sted kl. 7 om morgenen, da det eftersigende skulle være det bedste tidspunkt, hvis man skulle være heldig at se delfiner.

Vi så solen stå op og fiskere i en lille fiskebåd, der hev deres net op. Vi var dog ikke engang kommet ud af bugten, før vi så vores første delfin. Kort efter sprang der en højt op i luften - waw! Ellers var de ret rolige, og det var flot at se dem bugte sig gennem bølgerne. Vi har ikke tal på, hvor mange vi så på den times tid, vi var ude.

Næste rejsebeskrivelse