| Turen fra Manali til Mandi var utrolig flot. Et langt stykke var der ikke andet end floden og vejen og så de stejle bjergskårninger. Utroligt at man havde kunnet bygge en vej der. I Mandi fandt vi et hotel inde i centrum, på vejen så vi en stor flot lilje busk. |
|
|
Vi tog bussen mod Rewalsar, en by oppe i bjergene ved en lille sø og med tibetanske munkeklostre. Køreturen var virkelig flot. Vejen snoede sig højere og højere op. De mange kornterrasser lyste som gule striber i det grønne bakkede landskab. |
| Undervejs begyndte det at øsregne, og det dryppede ind i bussen. I den lille bjergby fandt vi læ på en tibetansk restaurant, hvor vi fik lidt mad (suppe og bananpandekage). Bagefter gik vi en tur rundt om søen. |
|
|
Et sted var vandet tæt af fisk, de møvrede sig nærmest ind på land, fordi folk smed brød-offringer i søen det sted. Der var rigtig mange bedeflag hængt op ved søen, det så flot ud. Et par tibetanske munke og nonner gik rundt om søen samtidig med os, hyggeligt. Så begyndte det dog at regne igen, så kun efter ca. 2 timer i byen tog vi bussen tilbage til Mandi. |
| Næste morgen blev vi vækket af den vilde bryllupslarm. Orkesteret fyrede den af på store trommer og trompeter lige nedenfor vores hotelvindue. Der holdt en fin pyntet bil, og folk dansede på gaden. |
|
|
Der blev også smidt mønter på gaden, som tiggerbørn hurtigt samlede op, og folk drejede pengesedler rundt over hovedet på brudgommen. |
| Bussen vi skulle med fra Mandi til Delhi var virkelig dårlig, utrolig, når det er en ret lang strækning. Så startede turen nedad med det ene skarpe sving efter det andet. Der var en syg mor og barn i bussen, og bussen skulle have skiftet hjul to gange undervejs. Ja ja, det gik alligevel, og det var trods alt vores sidste bustur i Indien - lidt trist. |
|
