Hampi - Ruiner fra "Vijayanagar empire".
26. feb. 2005


Vi er nu i Hampi, en gammel hovedstad i et af Indiens største hindu-riger fra ca. år 1300. I midten af byen står et ca. 50 m. højt stentårn med mange flotte udhugninger og figurer.

Heine sidder og kigger i guidebogen, bagved ses et højt tempeltårn.
Karen foran det høje tempeltårn i Hampi. I dag var vi rundt og se lidt af de nærmeste tempelbygninger, de fleste er dog blevet ødelagt af muslimerne, som overtog området i 1565.

Her er mange søjler, på en måde minder det os lidt om ruinerne fra det gamle Rom. Her er dog ingen storby, kun en lille lokal by, der servicerer turisterne...
Området er ret stort, så vi har stadig mange templer til gode. Byen er omgivet af en masse nærmest runde klippesten, det er et lidt specielt og flot landskab.

Vi er temmelig trætte i dag, fordi vi kørte i bus i ca. 9 timer igår, hvoraf de 6 timer var på en hullet vej.
Udsigt over floden med tempeltårnet i horisonten.
Melonsælgere m.m. på en busstation. Det virkede næsten som om, vi kørte på grussti, så vi rutchede rundt på sædet og fik temmelig ondt i numsen!

I bussen og på de stationer, hvor vi kom frem, var vi de eneste hvide mennesker, så folk gloede interesseret på os. Mindst 20 spurgte, hvor vi kom fra og hvad vi hed. Hmm... vi blev åbenbart selv dagens seværdighed.
Landskabet vi kom igennem vekslede fra tørre bakker til grønne rismarker og palmelunde. Vi så solsikkemarker, og folk der pløjede med en gammeldags plov, der blev trukket efter to okser.

Der kom også hyrder gående på vejen med store flokke af geder og kvæg. Det var lidt ligesom at komme et par hundrede år tilbage i tiden...
En oksekærre fyldt med hø passerer os på vejen.
Vittala tempel fra det 16. årh. med en flot stenvogn. I Hampi så vi en masse gamle hindu templer. Et af dem var et world herritage site, så det kostede 250 rs for os at komme ind pr. mand, hvorimod inderne selv kun skulle betale 10 rs - ja, det er jo noget af en forskel!
Det mest interessante tempel havde nogle såkaldte musiksøjler, som gav forskellige klange, når man slår på dem. Vittala tempel fra det 16. årh. med musiksøjler.
Skulptur af mand, der spiller tromme, musiksøjler i baggrunden. Vi har efterhånden fået godt styr på en del af de indiske guder, og vi har moret os med at genfinde guderne og myterne i de mange figurer og udhuggede billeder. Guderne har jo hvert deres kendetegn osv.
Vores største problem ved templerne er dog, når vi skal have skoene af, hvis de stadig er i brug (dog ikke i ruinerne), da stenene er bagende varme.

Vores fodsåler er al for sarte i forhold til indernes, så vi må springe fra skygge til skygge, hvilket sikkert er et sjovt syn for inderne.
Den snoede trappe ned af klippen, hvor Hanuman templet lå.
360 grader udsigt fra toppen af bjerget, hvor Hanuman templet lå. Et andet interessant tempel var for deres abegud, Hanuman, fordi det lå på toppen af et højt bjerg. Det var meget varmt at gå op af de mange trapper.

Til gengæld var der en utrolig fin udsigt ud over landskabet i et 360 grader panorama (man kunne også se det lille hvide tempel fra de fleste steder i Hampi).
Langs trappen vrimlede det desuden med aber, hvilket jo passede meget fint.

I Hampi var der også en flod, som vi skulle krydse for at komme over til Hanuman templet.
Karen foran idylliske, grønne rismarker.
Rund bambusbåd som vi skal krydse floden i. Dette foregik i en lille rund bambusbåd, som to mænd padlede over. Båden så ikke speciel holdbar ud, men det gik dog fint med 6 personer OG en motorcykel! Ja, sådan bliver man tit overrasket over, hvordan tingene kan fungere i Indien.
I Hampi så vi desuden også en del grønne papegøjer, og vi var nede for at se en tempel-elefant få sit morgenbad i floden. Elefanten var dog meget doven og lagde sig bare ned, og så måtte en mand i gang med at skrubbe den. Søjlegang ved Hampibazar.
Tempelelefanten får sit bad. Turisterne kunne hjælpe til, så Karen var nede og øse vand på den. En elefant har nogle meget stride hår på den tykke hud! Det tog dog ret lang tid at vaske en hel elefant, så til sidst gik vi væk derfra for at spise morgenmad.
Nogle dage senere så vi igen elefanten gå gennem gaden, hvor de lokale sælgere gav den bananer og brød til gengæld for en velsignelse med snablen...



Næste rejsebeskrivelse
Tempelelefanten velsigner de lokale sælgere til gengæld for en godbid.
Free Web Hosting